I KKVÅ kan man ro turkajak, kapkajak, havkajak og kano.

Prøveture skal aftales på forhånd og kan ikke foregå samtidig med eller i forbindelse med introduktion og instruktion. Dette er udelukkende for betalende medlemmer.

Vi har et større antal forskellige kajakker som er til rådighed for medlemmerne.

Hvis man ønsker at købe sin egen kajak, anbefaler vi at man prøver forskellige kajaktyper inden man beslutter sig.

Har man købt kajak, er der mulighed for at have den liggende i klubben.

KOM I GANG!

Vi optager nybegyndere løbende

Mandage kl. 18:30 i lige uger, er der introduktion til klubben og til kajakroningen for nye kursister.

For nybegyndere afsluttes aftenen med øvelser i håndtering af kajakken, samt øvelser med ned- og opstigning af kajakken, således at man efterfølgende er klædt på til at deltage i den ugentlige instruktion.

Begyndere kan herefter hver mandag kl 18:30 deltage i den almindelige instruktion. Her gennemgår instruktøren de forskellige øvelser som indgår i EPP2 certificeringen. Man bestemmer således selv hastigheden hvormed man opnår de nødvendige færdigheder, som kræves for at kunne ro alene på fjorden.

Mod et depositum kan man få udleveret en nøgle til klubben, som så kan benyttes døgnet rundt.

Når man har gennemgået alle punkterne på det EPP2 kort som bliver udleveret på introduktions-aftenen kan man blive frigivet af en instruktør.

Vil man gerne ro en tur på åen eller fjorden inden frigivelsen, skal man følges med en frigivet roer.

I frigivelseproceduren indgår bl.a. kæntrings-prøve, og samlet skal man have roet min. 75 km.